Kontakt og booking

Booking: 40194962

rulleteater@gmail.com

Kærlighedsbreve og flirt i deres løvfaldssom

Karen Borberg og Henning Hansen tager sig i deres løvfaldssommer kærligt af kærligheden og kommer ind på mange af livets humoristiske og følsomme facetter i denne hyldest til god gammeldags flirt, humor og kærlighed.
Fortælleren Karen Borberg og skuespilleren Henning Hansen spiller i denne perle af et stykke dramatik de to elskende, som aldrig fandt melodien sammen – men som alligevel oplevede en kærlighed, der var større og stærkere end mange mennesker får lov til at opleve den i deres liv.
”Kærestebreve” er en gribende og humoristisk forestilling om livslang kærlighed mellem to mennesker, som fra deres tidlige ungdom forelsker sig dybt i hinanden.
Fra skoletidens “Skal vi være kærester? “- papirlapper, til det voksne livs glæder og sorger lærer vi disse to dybt forskellige temperamenter at kende gennem deres breve til hinanden – det er sødt sjovt og vemodigt.
Henning Hansen er den artige Andy med sjælens dannelse, Karen Borberg er den vilde Melissa med ironisk distance til det pæne borgerskab.
Deres veje skilles, de gennemlever andre ægteskaber, men fortsætter med at skrive til hinanden livet igennem.
Selv om brevene udgør et stærkt og ubrydeligt bånd imellem dem, er de alligevel med til at forhindre en mere intim kontakt.
Med masser af lune er Borberg og Hansen, Melissa og Andy, der fra deres skrivebord læser op af et helt livs korrespondance – fra dengang man brugte parker 51 og blæk i stedet for e-mail.
8Varighed ca. 65 min. – derefter kaffepause – som stille og roligt “glider over” i CAUSERI OG MUNTER DEBAT varighed efter ønske (almindeligvis 2 timer i alt)
honorar: kr. 4400 + kørsel)